Arkiv | Nørklerier RSS feed for this section

Min lørdag formiddag…

20 mar

 

Livet er i sandhed godt!

Go´weekend 😀

Garnnørd!

11 mar

 

Igår havde jeg en lang dag på jobbet. Bagefter skulle jeg mødes med husbond og ungerne i Bilka, for der var kufferter på tilbud. Vi er inviteret til Rhodos i sommerferien og vi mangler ordentlige kufferter….

Anyway, da vi endelig kom hjem, tonsede jeg straks ud til brevsprækken. Jeg bestilte nemlig et læs garnprøver for et par dage siden.

Ohh hvilken salig jubel, de var kommet!

Efter en uskøn omgang rive-slide-bide-i-plastic-og-tape-omviklet-pakke, kunne jeg se og befamle alle de skønne farver. Jeg kunne mærke at pulsen steg og jeg nærmest blev overvældet af spænding! Ja, det er lidt ynkeligt, men jeg må nok indrømme at jeg er blevet garnnørd. MEN DET ER NOGET HAMMER-LÆKKERT GARN!!! (Hold kæft, jeg er en taber).

Nu har jeg projekter og ideer, til mindst et år frem i tiden. Skulle du få brug for mig, er jeg lige for enden af pinden….

Barnedåb.

28 feb

 

Så oprandt dagen, langt om længe, hvor jeg skulle forære nogle hjemmenørklede kreationer til niecen.

Hun er idag blevet døbt og jeg har begået en hue og et par futter. Desuden fik hun en tin-elefant-sparebøsse med lyserøde emaljeører. Den har jeg dog ikke lavet selv (heldigvis for niecen) – metalsløjd var ikke min stærke side i folkeskolen. Ellers var jeg brandgo´i alle andre fag….pånær måske matematik. Men i de andre fag var jeg uovertruffen…..ehh, eller det der maskinskrivning på tilvalgsfag i 8. var heller ikke den store succes og måske jeg ikke sk………ANYWAY!!!

Vi har haft en super hyggelig dag, i selskab med gode mennesker og lækker mad….eller var det omvendt?

Ohh, la la! (Advarsel – indlæg med høj strikkenørd faktor).

17 feb

 

Det sker meget sjældent. At fantasien matches, eller endda overgåes, af virkeligheden.

Det skete for mig igår, da jeg blev færdig med min Cape.

Jeg forestillede mig den skulle være let og blondeagtig, men stadig have tyngde nok til at “falde pænt”. Opskrifter blev undersøgt og een blev nøje udvalgt. Den skulle strikkes i ren Matka silke.

Ren Matka silke er ikke særlig venligt mod sin strikker. Det er dødt – ingen elasticitet overhovedet og tilmed meget groft spundet. Det kræver øvelse og akkuratesse.

Igår aftes blev den så færdig. Vasket, strukket og bånd blev monteret. Nu er den tør og OHH, I feel happy!!! Den lever mere end til fulde, op til planer og forventninger.

Det er en fed følelse når alt bare klapper og lykkes. Nu venter jeg bare på en invitation til en fin fest der fordrer galla-skrud.

N.B.: Nogen der kender til et kommende bryllup jeg kan crashe?

 

Mine samba-hænder har forhindret et skarpt billede.....rundstyk...

Hvor er de heldige.

11 feb

 

Jeg fremstiller gaver i en lind strøm.

Det er helt vildt dejligt og jeg glææææder mig til at give dem! Håndarbejde styrer….arjj ok, det lød nok en kende nørdet, men det passer!!!

Det er totalt win-win: 1. Jeg fremstiller en brugsgenstand, 2. Man kan få meget for pengene, 3. Man glæder nogen (det forudsætter selvfølgelig at man besidder et vist talent…), 4. Under arbejdsprocessen er der fred, afslapning, tid til fintænkning og fordybelse.

Nu jeg fintænker over det, er modtagerne faktisk pisse heldige.

Damn…

25 jan

Er du gal det er koldt!

Jeg plejer ikke at bruge hue, men nu gir jeg mig. Strikkepindene har været på overarbejde, for nu er jeg træt af frosne ører. De skal pakkes ind i Alpaca uld, ska de.

Men en dag som idag, gør det ikke noget det er koldt – hatten passer og solen skinner! 😀

For lille.

20 jan

 

Jeg har netop hørt postbuddet mase med brevsprækken. Den er for lille…..altså brevsprækken. Jeg har ikke nogen intim referanceramme m.h.t. postbuddet. Han er ellers en frisk ung mand. Smidig og ferm med tasken….men la´nu det ligge….

Sprækken er for kort og for smal (hvis du fniser nu får du bank). Det skyldes at huset er fra slutningen af 60érne og alt er som det var i sin tid. Det har en meget simpel årsag, at alt står i original stand: Ingen penge og dovenskab. Så er den ged barberet! Men ok, det har selvfølgelig osse noget at gøre med, at vi simpelthen ikke prioriterer samtalekøkken og walk-in-closet. Det betyder at vi bl.a. har helårsgennemtræk og et meget slidt fyr, der indimellem holder en uanmeldt ferie. Iøvrigt lidt noget tis, når det vælger at holde vinterferie.

Anyway, da brevsprækken blev installeret, var det sikkert sidste nye model, udi sprække-mode. Humlen er, at den er designet i en tid hvor man ikke fik reklamer, magasiner og aviser i en lind strøm. Godt nok får vi hverken reklamer eller ugeaviser, men det kan alligevel godt give den bette post kvaler når der kommer et magasin.

Men vi udskifter ikke brevsprækken. Det er alligevel ret underholdende at følge det daglige post-battle. Og så kan jeg afholde en lille gætteleg. Går det hurtigt, er det kun et brev. Hvis han mosler og bakser, er det straks mere spændende.

Ja, min hverdag er afsindigt udfordrende og sindsoprivende! Men jeg har da fattet den der med de små glæder. Eller er det rendyrket ondskab? Muhahahaha…..

Sidste nye frembringelse.....trylle rylle........