At favne.

7 Sep

Jeg ser et mønster….

Nogle forældre vælger at forbyde visse, af deres børns legekammerater. De vurderer at det pågældende barn, er “forkert” for deres eget barn at omgås. Den tankegang kan jeg for såvidt godt sætte mig ind i. Man vil kun det bedste og i sjældne tilfælde kan det måske være nødvendigt.

Det der bekymrer mig er signalet der sendes. Man viser barnet at det er ok, at lukke andre ude fra fællesskabet. At “du er bedre end”-tankegang på den negative måde, er iorden. At det er ok at ignorere, istedet for at hjælpe, vise omsorg og acceptere andre. At det er ok at mobbe. For er det ikke lige der det kan slå rod?

Svage børn gøres svagere.
De stærke bliver svagere i ånden.

Et barn opfatter sine forældre som den øverste autoritet.
Husk det.



8 kommentarer to “At favne.”

  1. Flemming 7. september 2010 hos 18:28 #

    Tror på at det er en meget dårlig ide og lave den slags forbud. Tror på at de stærke børn påvirker de lidt svagere børn meget mere end omvendt. Så dit stærke barn vil opleve og lære glæden af og kunne give en lille smule af sig selv, for at hjælpe andre. Hvilket er en stor mangelvære i vores materialistiske verden. Måske er det lige din hjælp der er med til og føre et barn tilbage mod den rette kurs igen.

  2. Bibbi 7. september 2010 hos 18:38 #

    Velkommen til, Flemming😀

    Jeg er fuldstændig enig – kort og godt! At give den evne videre, må være noget af det vigtigste man kan foretage sig. Det gør godt på uendeligt mange planer😀

  3. Lone 7. september 2010 hos 20:41 #

    Der ramte du lige plet hos mig! Jeg har flere gange prøvet at blevet “valgt fra” som barn, at en god veninde pludselig ikke måtte være sammen med mig mere osv. Jeg var ikke anderledes end de andre børn, men jo, jeg havde det ikke nemt derhjemme (min mor begyndte at drikke da hun blev skilt fra min far). Jeg kunne nok godt være lidt skrap engang i mellem, eller havde måske for frie tøjler, men jeg misundte dem alle. Misundte deres tid de skulle være hjemme på, deres aftensmad sammen med familien, deres regler og rammer i deres hverdag. Alt det jeg selv higede efter.
    Jeg har ofte tænkt tilbage, og undret mig over hvordan voksne mennesker kunne være sådan. Hvordan de kunne lukke øjnene for hvad der i virkeligheden var galt. Men det er den der angst for konflikt der er så udbredt, så hellere sige “det skal vi ikke blande os i” og lukke døren..

    Jeg vil ihvertfald aldrig selv gøre det!

  4. Bibbi 7. september 2010 hos 20:52 #

    Hjertelig velkommen til, Lone!!!

    Din kommentar rører mig dybt. Tusind tak!
    Det er den smerte i et barn, der virkelig kan skade og kun gøres værre af voksnes berøringsangst og mangel på omsorg – et dobbelt svigt, der med en smule omtanke kunne undgås.

    Tak for din åbenhed.
    Alt godt!

  5. jensdrejer 8. september 2010 hos 17:02 #

    Du har fuldstændig ret. Howard S. Becker har skrevet noget lignende i bogen “Outsidere” – outsidere bliver endnu mere marginaliserede, når vi definerer dem som outsidere.

    På den anden side skal vi jo ikke være hellige, for vi gør det jo hele tiden. Vi voksne er fantastisk til at mobbe og diskriminere. Jeg tror det er meget vigtigt at vi erkende det – bevidsthed og selverkendelse er det første skridt på vejen til nye vaner!

    Men det er et stort emne med mange nuancer.

  6. Bibbi 8. september 2010 hos 19:14 #

    “…bevidsthed og selverkendelse er det første skridt på vejen til nye vaner!”

    Nemlig Jens! Det er der jeg vil hen😉

  7. Lone 8. september 2010 hos 21:14 #

    Ja det sker også rigtig meget i de voksnes verden. Jeg har faktisk lige haft tænkt over det. Det hele handler om at være populær synes jeg, både som barn og som voksen. Jeg troede egentligt jeg havde smidt den følelse af mig, for mange år siden, men nu er den ligesom blusset op igen. Jeg er jo begyndt at blogge, og følger desuden en hulens masse lækre blogge oveni.. Det er der jeg nogle gange fornemmer den der verden igen. Det er kliker, og det er ret tydeligt at det er nogle helt bestemte der bliver set og hørt mest. Det kan man jo så måske sige er klart, for den der skriver bedst/syer flottest er den mest spændende.. Men der kører ofte sådan nogle blog lege, og der kører legene for det meste kun rundt hos de mest populære, og det er en skam synes jeg! Så er det man ofte sidder tilbage med en lidt sær stemning i maven, som da man var lille.. Er jeg ikke spændende nok osv. Så føler jeg pludselig et pres, at nu skal jeg også finde på noget mere sjovt/intelligent at skrive om, eller sy noget helt vildt flot. Men selvfølgelig behøver jeg ikke det! Det er bare inde i mit hovede jeg tror det. For nu er jeg heldigvis blevet voksen, og kan smide den der dumme tankegang UD! Ahhhhhh

  8. Bibbi 8. september 2010 hos 21:35 #

    Jeg giver dig ret Lone; der er bestemt kliker i blogland! Det afspejler virkeligheden.
    Men der er meget stor forskel på klikers “natur”: Nogle er kittet sammen af en skjult indbyrdes konkurrence og narcissisme – de er ofte meget svære at blive accepteret i (og hvem gider egentlig det?). Andre dyrker det hyggelige fællesskab og ønsket om at give/modtage i positiv fordragelighed. Som regel er de ret nemme at blive en del af, hvis man har noget tilfælles😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: