Hinkesten.

27 May

Da jeg var omkring 6 år fik jeg briller. Jeg kan stadig huske da “det skete”.

Jeg sad og kiggede i et Anders And blad og blev bevidst om at alt var sløret. Tingene flød lissom ud.
Så gik turen til øjenlægen og derefter Brillemanden, som han blev kaldt i mit barndomshjem.
Der blev kigget på skilte med bogstaver, grantræer, huse og heste og jeg blev kigget dybt i øjnene.

Det viste sig, at jeg var borderline-blind og blev idømt et par gedigne forsatsruder, med styrke +5 og +6. Dengang brugte man ikke letvægtsglas i plastic; næhh, det var rigtigt glas og de var tunge!
Ja, det var dengang der var briller til…..
Rent praktisk bevirkede tyngden, at de simpelthen tippede af under fysisk udfoldelse. Når de så tippede og faldt, betød underlaget en del og flere par blev smadret mod den flisebelagte skolegård.

Stille og roligt gennem min opvækst, faldt styrken og idag bruger jeg kun skærm- og læsebriller.

Og hvorfor kom jeg pludselig i tanker om denne historie? Da jeg åbnede døren for ungerne imorges, var det første jeg så, dette:


2 kommentarer to “Hinkesten.”

  1. Bente 30. maj 2010 hos 19:45 #

    Åh ja, erindringens veje er uransagelige😉.

    Jeg gik heldigvis i 7. klasse, før brillerne gjorde deres indtog i mit liv og kun med -1,5 – så din del af besværet kender jeg ikke til. Siden dengang er det så gået ned ad bakke med synet, og jeg har rundet -4 (+ bygningsfejl). Nu ser jeg bare frem til, at alderen giver mig langsynethed😀.

  2. Bibbi 30. maj 2010 hos 22:29 #

    Tiden kan både arbejde for og imod, Bente😀 Heldigvis vinder man ofte det, man taber andre steder!😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: