Racersko.

12 May


Vi har ikke særligt mange penge. Det siger lissom sig selv, da jeg er førtidspensionist. Men vi har det vi skal bruge og et hus fyldt med kærlighed.

Den bette på 4 år spiller fodbold på “Sandkasseholdet”. Da han skulle begynde investerede vi således, ikke penge i tøj og fodboldstøvler. Det blev til et par slidte joggingbukser og en gammel sweatshirt. Jeg fandt et par billige gummisko i supermarkedet. Da jeg gav ham dem sagde jeg, at det var Racersko og man kunne løbe rigtig hurtigt på fodboldbanen med dem. Han blev helt vild og glædede sig til at komme til træning for første gang.
Da dagen oprandt, blev han iført ovennævnte dress og sine nye Racersko. En stor del af de andre børn var allerede oppe på fodboldbanen, da vi kom. Mange af dem i fuldt landsholds-outfit og nye fodboldstøvler. Een af dem i outfit kiggede op og ned af bette og sagde: – Det er ikke rigtigt fodboldtøj! Mit hjerte smuldrede…. Bette svarede knejsende og stolt: – Næ, men jeg har Racersko!!!


I præcis det øjeblik, kunne jeg flytte solen…..



14 kommentarer to “Racersko.”

  1. Klidmoster 13. maj 2010 hos 00:38 #

    Åh, så smelter man lige🙂

  2. Bibbi 13. maj 2010 hos 07:54 #

    Velkommen Klidmoster!

    Ja, jeg blir stadig varm indeni ved tanken😀

    • Kilroy 13. maj 2010 hos 09:53 #

      Saaaaatme godt gået, Bibsen !!
      Racersko rule😉
      Fuck mærkevarer !!!!

  3. Bibbi 13. maj 2010 hos 10:09 #

    Den slags solskin, kan man ikke købe sig til😉

  4. Bente 13. maj 2010 hos 11:20 #

    Det kan godt være, I ikke har økonomisk overskud – men det lyder da, som om I har givet den bette et helt andet (og bedre!) overskud. Det er en stærk historie, er det!

  5. Bibbi 13. maj 2010 hos 13:13 #

    Ja Bente, stolt som en pave, er hvad jeg var! Følte osse en stor ydmyghed. Fantastisk at mærke det man forsøger at udrette som forælder, virkelig lykkes.😀

  6. Månebarnet 13. maj 2010 hos 13:48 #

    Smelte smelte ja! …Jeg skal vist til at læse Bibbis Bobler lidt oftere.😉

    Knus på både dig og bettemanden!

  7. Bibbi 13. maj 2010 hos 13:52 #

    Vi er altid til fals for knus!😉

  8. ibs 13. maj 2010 hos 14:17 #

    Årh.

    ….jeg er lidt mundlam, derfor kommer der ik mere…. bare årh….

  9. Bibbi 13. maj 2010 hos 14:19 #

    Årh er godt Ibse!

  10. jensdrejer 13. maj 2010 hos 15:31 #

    Hvor er det en dejlig historie!!! Jeg tror børn kan klare rigtig meget, hvis de får masser af kærlighed og tryghed. Det er dét som gør dem stærke og jeres Bette lyder som en stærk knægt!😀

  11. Bibbi 13. maj 2010 hos 16:01 #

    Vi forsøger ihvertfald at gi dem begge, noget “at ha det i”!😀

  12. Bente 13. maj 2010 hos 21:55 #

    På et tidpunkt (teenagealderen) kommer det bare til at betyde så meget hvad andre-jævnalderende- mener om en. Hilsen fra en mor til to teenager.

  13. Bibbi 13. maj 2010 hos 22:37 #

    Ja Bente, sådan er der mange der får det. Sådan havde jeg det ikke selv. I mit barndomshjem var der ikke råd til “det rigtige tøj”, da jeg var teen. I stedet fandt jeg nogle andre ikke materielle værdier. Jeg ved det måske lyder frelst, men sådan var det!
    Jeg tror det kræver meget af et barn, at have det godt med de forhold – jeg forsøger at ruste mine. For jeg ved det er de samme forhold de vil vokse op under. Jeg er førtidspensionist p.g.a. en kronisk sygdom, så der er ikke håb for, at jeg pludselig “tjener penge”.
    Alle forældre vil give deres højre arm, for deres børn, heldigvis! Armen ser bare ikke altid ens ud, men jeg håber min kan bruges når den tid kommer😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s