Misforkålet.

6 Mar

 

De fleste i mine forældres generation er glade for den. Ja, visse elsker den. I min generation er den forhadt, eller en sjælden gæst på middagsbordet. Rosenkål.

Selv har jeg fået den meget sjældent, da jeg var barn. Som regel gennemkogt og kedelig, med en bitter eftersmag. Den fortjener bedre….

Derfor gik jeg igang med at eksperimentere lidt. Jeg fandt frem til, at rosenkål er bedst når den tilberedes “med bid”, eller rå i salat. Derfor beriger jeg dig nu med 2 opskrifter, der har vækket min smag for rosenkål.

Hvis du slet ikke bryder dig om rosenkålen, så prøv een af opskrifterne alligevel – du vil blive positivt overrasket!

Stegt rosenkål:

Rosenkål renses og skæres i kvarte eller 6. dele, alt efter størrelse. En klat smør smeltes i panden. Kålene svitses og der tilsættes honning, salt, peber og et skvæt balsamico. Lad væden dampe væk, så rosenkålene glaceres. Finito!

Rosenkålssalat:

500 g. rosenkål renses og deles i kvarte eller 6. dele, alt efter størrelse. Læg dem i en skål. En håndfuld mandelsplitter ristes let på en pande. Køler lidt af og hældes ned til kålen. En håndfuld tørrede tranebær hakkes groft og hældes i. En stor appelsin skæres i fileter og tilsættes. Saften presses ud af “appelsin-skelettet”, henover salaten og der tilsættes desuden ca. en spiseske flydende honning. Bland rundt. Finito!

Rosenkålssalat.

4 kommentarer to “Misforkålet.”

  1. jensdrejer 6. marts 2010 hos 18:29 #

    Jeg elsker rosenkål. Jeg spiser det lige som i dine opskrifter(cirka!), men det er også lækker i suppe. Hvis det er sammen med stuvet spinat, at er det også ok, hvis de bare lige er blancheret 2 minutter.

    Rosenkål er for lækre!😀

  2. Bibbi 6. marts 2010 hos 19:13 #

    Ja, bestemt da! Og så er de tilmed smukke😀

  3. Kilroy 10. marts 2010 hos 09:19 #

    Enig med jer begge, rosenkål er ræddi gode….i suppe/stuvede/brasede med kartofler/wok/tærter/curries/salat osv osv😀
    Har faktisk lige lavet en skjønne suppe af løg, lima bønner, rødbeder, squash, rosenkål, soyafløde, tomatpure, oregano, muskatnød, chilli, Provencekrydderi, Tandoori, hing og ajvar…mmmmm
    Ja Bibs, de er smukke….har helt lyst til at kysse dem, når man står og renser dem…gør jeg også sometider—>don`t tell my shrink…schyyyyy !

  4. Bibbi 10. marts 2010 hos 12:23 #

    Du er jo ikke rask….😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: