For lille.

20 Jan

 

Jeg har netop hørt postbuddet mase med brevsprækken. Den er for lille…..altså brevsprækken. Jeg har ikke nogen intim referanceramme m.h.t. postbuddet. Han er ellers en frisk ung mand. Smidig og ferm med tasken….men la´nu det ligge….

Sprækken er for kort og for smal (hvis du fniser nu får du bank). Det skyldes at huset er fra slutningen af 60érne og alt er som det var i sin tid. Det har en meget simpel årsag, at alt står i original stand: Ingen penge og dovenskab. Så er den ged barberet! Men ok, det har selvfølgelig osse noget at gøre med, at vi simpelthen ikke prioriterer samtalekøkken og walk-in-closet. Det betyder at vi bl.a. har helårsgennemtræk og et meget slidt fyr, der indimellem holder en uanmeldt ferie. Iøvrigt lidt noget tis, når det vælger at holde vinterferie.

Anyway, da brevsprækken blev installeret, var det sikkert sidste nye model, udi sprække-mode. Humlen er, at den er designet i en tid hvor man ikke fik reklamer, magasiner og aviser i en lind strøm. Godt nok får vi hverken reklamer eller ugeaviser, men det kan alligevel godt give den bette post kvaler når der kommer et magasin.

Men vi udskifter ikke brevsprækken. Det er alligevel ret underholdende at følge det daglige post-battle. Og så kan jeg afholde en lille gætteleg. Går det hurtigt, er det kun et brev. Hvis han mosler og bakser, er det straks mere spændende.

Ja, min hverdag er afsindigt udfordrende og sindsoprivende! Men jeg har da fattet den der med de små glæder. Eller er det rendyrket ondskab? Muhahahaha…..

Sidste nye frembringelse.....trylle rylle........

2 kommentarer to “For lille.”

  1. jensdrejer 20. januar 2010 hos 19:33 #

    Hmmmmm…….. jeg føler mig sgu da egentlig lidt snydt. Først læser man hele historien og så får man ikke en gang at vide hvad det var. Det er fuldstændig som en krimi, hvor man ikke får at vide hvem morderen er!

  2. Bibbi 20. januar 2010 hos 20:45 #

    Hæ hæ Jens. Jeg er en dramatisk femme fatale!!! (Eller bare træls?)
    NU kommer afsløringen! Det var det nye nummer af – trommehvirvel – Illustreret Videnskab😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: