Taknemmelig.

24 Sep

 

Det er der hele tiden. Jeg har aldrig fri.

Kunne være dejligt hvis man engang imellem kunne “tage jakken af”.

Mange har det værre, mange har det bedre. Det er kun mig og mine nærmeste det fylder noget for.

Noget af det jeg synes er værst, er at de er tvangsindlagt til at leve med det og tage hensyn. Indrette tilværelsen efter det.

Men det er her og jeg er nødt til at tage hensyn. Det er ok, det kunne være meget værre.

 Det viser sig sjældent fysisk; det havde måske været bedre? Andre kan forholde sig til en arm eller et ben der ikke virker, det er straks værre når det hele er kognitive problemer. Svært at forklare. Også svært for ungerne at forholde sig til.

Men der er meget at være glad for. Rigtig meget. Jeg er taknemmelig og måske er det held i uheld? Måske havde jeg ikke kunnet begribe og favne min lykke, hvis der ikke havde været en modpol?

Sclerose.

2 kommentarer to “Taknemmelig.”

  1. Kilroy 25. september 2009 hos 16:54 #

    Bibs, hvor er det herligt at opleve, du har så dejligt et positivt syn på næsten alt…selv nogle af de sværeste ting i livet….håber du får lejlighed til at “tage jakken af” til fællesspisning her (som altid;)).
    Ahimsa.
    Free Tibet.

  2. bibbisbobler 25. september 2009 hos 17:12 #

    Tak, Per! Jeg smider både jakke, hat og briller i Buddhahytten ;o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: